Tove Jensen bliver glad for at danse

Firmafesten starter i Slyngelstuen om eftermiddagen. Stemningen og alkoholpromillen er allerede høj inden de forlader kontoret. Maden og vinen er god. Tove Jensen sidder og kigger på hendes kollegaer, der til daglig er anonyme og seriøse jakkesæt, der sidder begravet bag deres skriveborde med støvede papirbunker og regnemaskiner. Nu giver de den virkelig gas på dansegulvet! Tove Jensen er lettet over at støvet fra kontoret ikke følger med til firmafesten.

Tove Jensen er ikke nogen danser. Hun vil faktisk helst være fri. Netop som Tove Jensen sidder og forsøger, at overbevise sig selv om at kollegerne er for berusede til at ligge mærke til hendes manglende evner på dansegulvet, får hun øje på Ulla, en af hendes nærmeste kollegaer, som danser meget tæt mens hun kysser sin dansepartner, Hans Christian. Ikke sådan et forsigtigt kys, men et rigtig begærligt tungekys. Det ser ud som om de har prøvet det før. Selv om Tove Jensen kun har været på kontoret i en måned, ved hun at Ulla og Hans Christian er gift, men ikke med hinanden! Uskyldige Tove Jensen tror, at hun ser syner. Tænk at de står dér og kysser hinanden så åbenlyst på dansegulvet. Hans Christian begynder også at tage Ulla på brysterne. Og Ulla lader ham gøre det!

Tove Jensen kigger sig omkring og får øje på Peter, hendes daglige kontaktperson på kontoret. “Synes du om festen, Tove?” spørger Peter. “Ja helt sikkert, men er Ulla ikke gift med Lars?” ryger det ud af Tove Jensen. “Ulla og Hans Christian ender altid sammen på dansegulvet til festerne”, svarer Peter. “Men de er jo utro” prøver Tove Jensen igen. “Der er mange, der opfører sig sådan til festerne, sådan gør du sikkert også om ti år. Det er helt normalt” smiler Peter og trækker ligegyldigt på skuldrene. Tove Jensen tænker, at sådan vil hun aldrig gøre.

“Vil du danse, Peter?” spørger Tove. “Nej, du kan danse med ham dér”, siger Peter og peger på Ditlev, der står ved siden af dem og kigger på Tove Jensen. Hun har snakket med Ditlev i Slyngelstuen. Ditlev tager hurtigt imod Peters opfordring og fører Tove Jensen ud på dansegulvet. Han bevæger sig let til musikken. Tove Jensen føler sig tryg ved ham. Hun har svært ved at give slip og overgive sig til musikken, ønsker at hun var bedre til at danse. Det havde været lettere, hvis hun havde drukket noget mere alkohol. Ditlev er ligeglad og svinger Tove Jensen rundt på dansegulvet.

Da musikken skifter til “When a man loves a woman” med Percy Sledge, trækker Ditlev blidt Tove Jensen ind i sin favn. Inden hun når at gøre modstand, siger han: “Din afdeling er kendt for at ansætte smukke kvinder, og du er en af dem”. Nu danser Tove Jensen tæt med Ditlev. Hun glemmer alle de andre kollegaer. De danser hele aftenen. Ud på natten forsøger Ditlev at kysse Tove Jensen på dansegulvet. Hvad er nu det? I Slyngelstuen har Ditlev fortalt, at han har kone og børn. Tove undskylder sig med, at hun er træt og skal hjem.

Mandag morgen på kontoret bliver der sagt: “Tak for sidst”.

Efter firmafesten begynder Ditlev at hente kaffe, når han kan høre at Tove Jensen er i fælleskøkkenet. Han smiler og snakker med Tove Jensen. Nogle gange kigger de hinanden dybt i øjnene. Hun begynder, at glæde sig til julefrokosten. Tove Jensen har endnu ikke været ansat på kontoret i ti år, men hun er allerede blevet glad for at danse.

 

Opgave: Tove Jensen bliver glad for at danse

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>