Pres

Jeg mærker suget helt ned i maven
Pres igen med uendelig og vedvarende smerte
Det lykkedes, du kom til med pres

 

Presset gjorde dig velskabt og forbandt os
Jeg gav dig livet og mærkede dig
Pressede indtil du selv kunne trække vejret
Aldrig mere eller måske?

 

Bliver jeg klogere af mere?
Du bliver skubbet frem og ud i verden
Indtil du kan selv
Du skubbes og skubber selv
Liv og ideer fødes i et væk

 

Du er blevet voksen
På godt og ondt
Håber ikke jeg pressede for meget – eller for lidt
Ansvaret der var mit, er nu blevet dit.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>