En tankevækkende historie

En offentlig og en privat virksomhed aftalte at dyste i kaproning i en otter. Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom, var begge hold i topform. Men de private vandt med et forspring på en hel kilometer.

Moralen røg helt i bund hos den offentlige virksomhed, og den øverste ledelse besluttede, at man skulle vinde næste år. Der blev nedsat en projektgruppe til at undersøge problemet. Projektgruppen fandt efter mange undersøgelser ud af, at de private havde syv mand til at ro og en mand til at styre, mens de offentlige havde en mand til at ro og syv til at styre.

I denne krisesituation viste ledelsen betydelig handlekraft. Den nedsatte straks yderligere en projektgruppe, og eksperterne kom efter mange måneders arbejde til den konklusion, at der var for mange til at styre og for få til at ro.

På baggrund af projektgruppens rapport blev der straks foretaget ændringer i holdstrukturen. Man havde nu fire styrmænd, to overstyrmænd, en styreleder og en roer. Desuden indførte man af motivationshensyn et pointsystem for roeren. “Vi må udvide hans arbejdsområde og give ham mere ansvar”, sagde ledelsen.

Året efter vandt de private med et forspring på to kilometer.

Den offentlige virksomhed fyrede derfor roeren på grund af de dårlige præstationer, men udbetalte dog en bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde, der var blevet udført. Efterfølgende udarbejdedes en ny analyse fra projektgruppen, som konkluderede, at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden, og det dermed måtte være materialet, der skulle rettes op på.

I dag er den offentlige virksomhed i gang med at udvikle en ny båd….

Sikken en dejlig ferieuge!

I de lune morgen- og formiddagstimer har jeg siddet på terrassen og skrevet på mit bog projekt. Skyggen forsvandt ved middagstid. Mens det var  varmt svømmede jeg som en fisk i vandet. Sidste halvdel af eftermiddagen  tilbragte jeg i mandens selskab med is og kolde drikkevarer på terrassen. Kattene lå og pustede som små sorte løver i skyggen. Om aftenen har vi fået lækker mad fra vores midlertidige mini-køkken.

Dagen i går var anderledes. Først på aftenen kørte vi en tur på motorcykler og endte med en lækker spontan middag på Restaurant Arken, Køge Marina. Fantastisk sted, god mad og vin. Frisk betjening. Det er ikke sidste gang vi har spist dér. Ærgerligt at vi begge to skulle køre hjem…. Fik et glas rødvin hver. Gemte proppen og tog resten med hjem i tanktasken.

Da vores ferie startede forrige fredag troede jeg at ferien ville blive den kold og våd. I dag er jeg super glad for at vi blev hjemme . Lille Danmark har vist sig fra sin bedste side rent vejrmæssigt i denne uge. Vi kunne ikke have ønsket os en bedre ferie i udlandet. Hvem vil bytte dejlig dansk sommervejr med hedebølge under sydlige himmelstrøg?

 

De fede må svede, de små må fryse…

Det er min store fars kække kommentar til min slanke mand, da vi sidder bænket i blæsevejr i haven til Isabellas to-års fødselsdagsfest. Nevø Tristan, der bliver 3 år til september, beklager sig til morfar over at solen forsvinder. Min søster, Tina, siger at han skal bede moster Karin om at puste skyerne væk fra solen.

Under maden viser vi billeder fra vores køkkenprojekt. Vi er begge to lettede over at være færdige med 4 ugers jord- og betonarbejde. Nu skal vi bare have flyttet afløbet til vasken. Så kan vi gå i gang med isolering og opbygning af selve køkkenet. Jeg glæder mig. En jordhule og sandkasse på 21 kvadratmeter sviner hele huset til i løbet af ganske få timer.

Min far spiser op og vil gerne have flere rejer. Min slanke søster smyger sig bag om hans stol, smiler og siger: De små kan komme ind og få flere rejer, de fede må blive siddende…

En mur af træthed

Kapitlet er næsten færdigt. Jeg går helt i stå. Trænger til at sove. Har svært ved at holde mig vågen. Giver efter for mit søvnbehov. Er helt væk i drømmeland i 10 timer. Føler mig veludhvilet næste morgen. Alligevel overmander trætheden mig igen, da jeg sætter mig ved tastaturet for at skrive. Prøver at læse en bog i solen på terrassen. Falder i søvn. Min hjerne er gået i stå. Tastaturet ligeså. Panik. Jeg læser det ikke færdige kapitel igennem. Det mangler essens. Mine øjne glider hen over min planlagte kapitelstruktur. Kommer ingen vegne sidder bare og stirrer på papiret.

Pludselig ved jeg at der skal skæres ind til benet. Jeg har givet et underemne plads til at blive et helt kapitel.  Et øjeblik efter er mine planlagte 15 kapitler reduceret til 6. De få kapitler dækker præcis de emner jeg har beskrevet på min bagsidetekst. Det er vigtigt at skrive på et hovedemne for at skriveprocessen føles rigtig for mig. Måske bliver kapitlerne delt op senere. Jeg har fundet min skrivelyst igen. Det er weekend lige om lidt. Så skal der skrives….

 

Drømmer om at blive mor – til en bog

Weekenden har bragt mig tættere på drømmen efter andel del af et fremragende forfatterkursus hos Skriveværkstedet (www.skrivevaerkstedet.dk). Fra at have en idé kan jeg kan nu se bogen og indholdet for mig. Nu skal bogen fra hjertet ud gennem tastaturet.

Underviserne Heidi Korsgaard og Mette de Fine Licht er seriøse og motiverende. De forstår virkelig, at skabe et kreativt rum, hvor ideer, struktur og overblik mødes og går op i en højere enhed. Stemningen er gennemsyret af skrivelyst og fælles drømme hos kursisterne.

Hvis du har en idé til en bog, men ikke rigtig ved hvor du skal starte eller har opgivet projektet og lagt det i skrivebordsskuffen, så er Skriveværkstedet bestemt et besøg værd!

En fængslende oase

Her er hyggeligt, tænker jeg. Fredeligt og fuld af livstegn på samme tid. Tiltrækningskraften er stor. Jeg må sidde på den hvide bænk. Den føles hård mod min bløde numse. Fornemmelsen af den friske luft, der rammer ansigtet, og synet af den længe ventede solstråle fra en skyfri blå himmel gør mig glad.

Lyden fra porten vækker mig. Det er et fængsel. Jeg kan hverken komme ind eller ud. Det lyder så let, når porten går op. Og så tungt, når den hurtigt og bestemt lukker sig igen. Jeg er afskåret fra livet uden for. Så tæt på og alligevel langt væk. Bilerne suser forbi uden for. De har glemt, at det er søndag.

Herinde fløjter fuglene lystigt, som om de er enige i at foråret har ladet vente alt for længe på sig. Vi skal jo nå at indhente det forsømte fra sidste år. Fuglenes kvidrer videre, mens de leger i den grønne trætop. Vi må nyde solen, mens den er her. Sikken en fængslende oase midt i byen.

Fra det ene øjeblik til det andet overdøves tankerne af klokkernes kimen. Det er et fængsel. Lad mig komme ud!

Stilheden og de perifere lyde vender atter tilbage. Jeg har savnet dem. Nu er jeg blevet kold af at sidde i skyggen. Hvorfor står den fine hvide bænk ikke i den varme solstråle, der lander lige ved siden af?

Solstrålen sniger sig langsomt over mod bænken. Hvis jeg bliver siddende længe nok vil jeg kunne slikke solens stråler, mens jeg giver mig selv lov til at tage et pusterum på bænken. Nu rammer den næsten bænken. Fødderne kan mærke varmen fra solens stråler…

”Vi begynder igen”, siger Mette, der pludseligt viser sig i døren. Er det en kliche, hvis jeg overvejer at bruge bandeord nu?

 

 

Fredag efter Kr. Himmelfart

I lighed med halvdelen af Danmark har jeg tilladt mig, at holde fri fredag efter Kr. Himmelfart. Denne fredag er næsten blevet en uofficiel fridag på samme måde som nytårsaftens dag. I min socialdemokratiske nabokommune holder kommunens kontorer lukket. Alle accepterer – nogle nærmest forventer – at man holder lukket i dag.

Regeringens forslag om at inddrage to officielle helligdage i forbindelse med skattereformen er helt ud af takt med erhvervslivets og befolkningens levevis. Hvis der er to fridage som skal inddrage må de mest oplagte dage være Grundlovsdag og 1. maj, der efterhånden primært bruges af gymnasieelever som en undskyldning for at holde en festlig picnic på offentlige  grønne fællesarealer.

Der er heldigvis ikke nogen der kan eller skal bestemme, hvornår jeg holder fri. Hvis det lykkes regeringen at overbevise fagbevægelserne om denne løsning, så har jeg heldigvis ret til at bestemme selv. Jeg er ikke tilhænger af nogen fagbevægelse. Så længe 1. maj og Grundlovsdag er officielle fridage for (visse) fagbevægelser, så bliver samtlige helligdage, nytårsaftensdag og fredagen efter Kr. Himmelfartsdag fortsat faste lukkedage i mit univers.

I bar røv og dolk

Her til formiddag vågner jeg ved lyden af dryppende vand ude fra badeværelset. Normalt ville jeg ikke reagere på den lyd, mens jeg halvt i søvne ligger og putter mig ind til min nøgne mand, der registrerer at jeg holder op med at nusse hans varme krop. Min fortælling om lyden fra badeværelset, får hurtigt min handyman ud af sengen. Han har netop afinstalleret vores utætte vandvarmer på første sal inden han gik i seng i nat, så der burde jo ikke dryppe vand mere…

Jeg tænder normalt ikke på de faktiske omstændigheder ved begrebet håndværker-sex, men da jeg lidt efter følger efter manden op på første sal, og ser ham ligge dér på knæ i bar røv og dolk foroverbøjet med hovedet langt inde i skunken, så får han alligevel tændt for et helt andet vandfald hos mig…

Køkkenmaskinen, der rører tung dej til rugbrød!

Da jeg var barn fik min mor en Kenwood køkkenmaskine, som stadig lever den dag i dag.  Jeg har længe ønsket mig en køkkenmaskine. Vi spiser kun hjemmelavet groft rugbrød med mange kerner. Og min mand syntes fornuftigt nok at vi kun skulle have en køkkenmaskine, hvis den kunne røre dejen til vores rugbrød. Så jeg måtte på internet-jagt efter en god køkkenmaskine.

De fleste køkkenmaskiner har begrænset kapacitet, der gør at de ikke kan røre en tung dej sammen. Den ene efter den anden bruger anmeldelse af forskellige køkkenmaskiner konkluderede, at deres køkkenmaskine var fin, men gav op overfor netop rugbrødsdej, som de var nødt til at røre i hånden. Til sidst fandt jeg en anmeldelse på Kenwoods største køkkenmaskine, der hedder Major Titanium model KM020, hvor der stod at den kunne røre alle former for dej – også til rugbrød.

Køkkenmaskinen var billigst hos kitchenone.dk (www.kitchenone.dk/kenwood-kokkenmaskiner/2530-kenwood-km020-major-titanium.html). De leverede hurtigt maskinen. Og køkkenmaskinen rørte uden problemer vores uundværlige rugbrød sammen til en fin ensartet dej. En anden god ting er, at den er relativt støjsvag i forhold til de andre køkkenmaskiner, jeg har hørt.

Vi skulle have købt denne køkkenmaskine for længe siden!

Opskriften på vores uundværlige grove rugbrød med kerner kan du finde under opskrifter. Prøv opskriften og du kommer aldrig til at spise rugbrød uden kerner - ”pap-rugbrød” som det hed i mit barndomshjem – igen.

Der var engang et køkken

Jeg ved det bliver en lang proces. Vi har prøvet det med både soveværelse og stuen. Det tager kun måneder, hvis vi er heldige. Det er tanken om det nye færdige køkken, der får mig i gang.

Hele dagen er blevet brugt på at sortere og rydde op i køkken og bryggers. Kun det allermest nødvendige køkkengrej for lov til at blive. Det er tankevækkende, hvor mange overflødige ting, vi afleverer på genbrugspladsen. Vores bryggers skal fungere som køkken, mens vi skal have isoleret rummet og installeret nyt køkken.

På ubestemt tid har jeg fået et midlertidigt køkken af den luksuriøse slags med rigtigt komfur, ovn, køleskab, mikroovn og opvaskemaskine. Selv min uundværlige køkkenmaskine er heldigvis tilgængelig.

I kulde og regn er det gamle køkken afleveret på genbrugspladsen. Der er ingen vej tilbage. Tørt tøj på og videre med byggeprojektet, mens alle andre sidder ved påskebordet…